23948sdkhjf

Mobilrepair bliver landsdækkende franchise-kæde

Med etableringen af Mobilrepair som en franchisekæde sker der for første gang en konsolidering i den danske telereparatørbranche.
Mobilreparatøren Mobilrepair bliver nu til en landsdækkende kæde.

Formålet med at etablere en Mobilrepair-kæde er at samle landets bedste mobilreparatører gennem franchise-aftaler, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Mobilrepair, der i forvejen har butikker i Helsingør og København, har allerede åbnet sin første franchise-afdeling i Hvidovre. Inden for den kommende måned åbner tre Mobilrepair-butikker rundt om i Danmark, en på Fyn og to i Jylland.

Mamet Naghdiani, indehaver af Mobilrepair, åbnede den første Mobilrepair-butik i 2012 i Helsingør. Siden har han udvidet med en filial i Kompagnistræde i København.

- Vi er en lille branche, og vi er nået til et punkt, hvor der er brug for konsolidering. Samtidig er vi nogen, der gerne vil levere en højere standard end den gængse – en kultur vi gerne vil bringe videre til resten af landet, siger Mamet Naghdiani omkring det nye franchise-samarbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109